RPA Basic Developer - UiPath

Kursusform: On-site (Vibenshuset

Varighed: 2 dage - nye datoer på vej!

Pris: 6000 kr. ex. moms (prisen inkl. forplejning og kursusmaterialer)

Kurset henvender sig primært til dig, der til dagligt arbejder med digitalisering, procesoptimering og automatisering, eller til organisationer, som ønsker at automatisere trivielle og repeterbare arbejdsgange.

Beskrivelse:

Kurset giver, foruden en introduktion til RPA som teknologi, et indblik i de roller, ansvarsområder og begreber som RPA indebærer, samt UiPath som automatiseringsplatform. I rollen som RPA Developer udvikler og tester man automatiserede løsninger - typisk i tæt samarbejde med proceseksperter. Udvikleren har desuden typisk ansvaret for at dokumentere og overlevere driftsklare automatiseringer til den driftsansvarlige.

I dette kursus vil kursisten stifte bekendtskab med UiPath som automatiseringsplatform, nærmere bestemt udviklingsværktøjet, UiPath Studio. På dette kursus vil UiPath’s funktionalitet blive gennemgået på et praktisk og teoretisk niveau, ligesom kursisten vil blive bekendt med Best Practices på området. Kurset vil løbende involvere deltagere i hands-on øvelser, der har til formål at forbinde teori og praksis.

RPA Basic Developer er forløberen til RPA Advanced Developer, som vil tage udgangspunkt i mere avancerede og tekniske funktionaliteter, som sørger for, at deltagere bliver klædt bedst muligt på til at udvikle, teste og overlevere komplekse robotter fra end-to-end.

Nøgleemner:

  • Introduktion til RPA som disciplin og teknologi
  • Introduktion til udviklingsværktøjet UiPath Studio
  • Gennemgang og forståelse af datatyper, samt simpel datamanipulation
  • Konditionel udførsel og loops
  • Interaktion med brugergrænseflader
  • Datatabeller og Excel
  • Løbende belysning og gennemgang af Best Practice


    Har du spørgsmål?

    Ræk endelig ud til Mikkel Kristiansen, Business Automation Lead hos Devoteam, hvis der er det mindste. Fang ham på e-mail: mikkel.kristiansen@devoteam.com

    Find os her

    Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores kontorfaciliteter i Vibenshuset på Lyngbyvej 2, 2100, København Ø. Der er fine parkeringsmuligheder, og gode forbindelser med offentlig transport. Læs mere her

    Arrangør

    Devoteam
    events.dk@devoteam.com

    Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

    Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7600 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på https://dk.devoteam.com/