RPA Business Analyst 

Kom med på kurset RPA Business Analyst og få et skarpt indblik i Robotic Process Automation (RPA) som disciplin, teknologi og værktøj, samt de roller og ansvarsområder RPA omfatter.

Kursusform: On-site (Vibenshuset)

Varighed: 1 dag, - nye datoer på vej!

Pris: 3000 kr. ex. moms (prisen inkl. forplejning og kursusmaterialer)

Kurset er målrettet medarbejdere, der har et ønske om at tilegne sig analytiske evner og værktøjer med henblik på at skabe fremdrift og værdi hos organisationen, eller organisationer som ønsker at skalere Business Automation til næste niveau.

Devoteam følger udviklingen af covid-19 nøje. Deltagelse kræver derfor en gyldig test, ligesom vi råder deltagere til at blive hjemme, hvis man har de mindste tegn på symptomer. Kurset vil blive afholdt i et tilstrækkeligt stort lokale, så der vil være god mulighed for at holde afstand.

Om kurset

Dette kursus giver et indblik i Robotic Process Automation (RPA) som disciplin, teknologi og værktøj, samt de roller og ansvarsområder RPA omfatter. Kursisten tilegner sig kompetencer til at identificere, kortlægge og vurdere processer, som egner sig til automatisering. En Business Analyst har til opgave at analysere processer og kvalificere dem med størst forretningspotentiale, hvilket er en vigtig brik i ethvert Business Automation-initiativ.

Proceskandidater skal inden automatisering underbygges med den rette forståelse og dokumentation, hvorfor en Business Analyst typisk agerer bindeled mellem forretningen og udvikleren - bl.a. underbygget af proceskortlægning og dokumentation.

Efter kurset vil kursisten have en klar forståelse af RPA som teknologi og værktøj, samt have tilegnet sig færdighederne til at facilitere workshops med henblik på at identificere en bruttoliste af processer, for dernæst at indgå i dybdegående screening, prioritering og dokumentation af disse.

Nøgleemner:

  • Introduktion til RPA som disciplin og teknologi
  • Forståelse af RPA som værktøj til automatisering
  • Gevinster ved brug af RPA
  • Værktøjer til procesidentifikation
  • Metoder og værktøjer til vurdering og prioritering af proceskandidater
  • Kortlægning og dokumentation af processer



Har du spørgsmål?

Ræk endelig ud til Mikkel Kristiansen, Business Automation Lead hos Devoteam, hvis der er det mindste. Fang ham på e-mail: mikkel.kristiansen@devoteam.com

Find os her

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores kontorfaciliteter i Vibenshuset på Lyngbyvej 2, 2100, København Ø. Der er fine parkeringsmuligheder, og gode forbindelser med offentlig transport. Læs mere her.

Arrangør

Devoteam
events.dk@devoteam.com

Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7600 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på https://dk.devoteam.com/