RPA Basic Developer – Blue Prism

Kursusform: On-site (Vibenshuset)

Varighed: 4 dage - nye datoer på vej! 

Pris: 12.000 kr. ex. moms (prisen inkl. forplejning og kursusmaterialer)

Kurset henvender sig primært til dig, der til dagligt arbejder med digitalisering, procesoptimering og automatisering, eller til organisationer, som ønsker at automatisere trivielle og repeterbare arbejdsgange.

Beskrivelse:

Kurset giver, foruden en introduktion til RPA som teknologi, et indblik i de roller, ansvarsområder og begreber som RPA indebærer, samt Blue Prism som automatiseringsplatform. I rollen som RPA Developer, udvikler og tester man automatiserede løsninger - typisk i tæt samarbejde med proceseksperter. Udvikleren har desuden typisk ansvaret for at dokumentere og overlevere driftsklare automatiseringer til den driftsansvarlige.

I dette kursus vil kursisten stifte bekendtskab med Blue Prism. Her vil Blue Prism’s funktionalitet blive gennemgået på et praktisk og teoretisk niveau, ligesom kursisten vil blive bekendt med Best Practices udvikling på området. Kurset vil løbende involvere deltagere i hands-on øvelser, der har til formål at forbinde teori og praksis.

Nøgleemner:

  • Introduktion til RPA som disciplin og teknologi
  • Identificering af processer til automatisering
  • Introduktion til udviklingsværktøjet Blue Prism
  • Gennemgang og forståelse af datatyper, samt simpel datamanipulation
  • Inputs og Outputs
  • Fejlhåndtering
  • Køhåndtering
  • Conditional statements og loops
  • Interaktion med brugergrænseflader
  • Løbende belysning og gennemgang af Best Practice

Undervisere

Mathias Højgaard
Consultant

Mathias har erfaring inden for både de tekniske og strategiske perspektiver, når det kommer til automatiserede løsninger. Han er derfor også certificeret inden for flere automatiseringsværktøjer, herunder UiPath og Blue Prism. Udover at udvikle og vejlede i RPA-løsninger, har han været med til at uddanne en bred vifte af medarbejdere til at kunne varetage opgaver på tværs af forretningsområder, enten som forretningsanalytiker eller robotudvikler.

Læs mere

Saagar Peltola-Khosla
Senior Consultant

Saagar rådgiver til dagligt virksomheder med at optimere forretningsprocesser ved brug af digitale værktøjer med fokus på RPA. Her støtter Saagar virksomheder med alt fra at identificere potentielle processer til automatisering, til at designe, idriftsætte samt gevinstmåle automatiserede løsninger. Saagar har derudover solid erfaring med at undervise RPA CoE medarbejdere i RPA Best Practice kodning.

Læs mere

Har du spørgsmål?

Ræk endelig ud til Mikkel Kristiansen, Business Automation Lead hos Devoteam, hvis der er det mindste. Fang ham på e-mail: mikkel.kristiansen@devoteam.com

Find os her

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores kontorfaciliteter i Vibenshuset på Lyngbyvej 2, 2100, København Ø. Der er fine parkeringsmuligheder, og gode forbindelser med offentlig transport. Læs mere her.

Arrangør

Devoteam
events.dk@devoteam.com

Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7600 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på https://dk.devoteam.com/